Happy Sri Krsna Janmastami and Srila Prabhupada appearance day!!!

New beta version of the Online Vedabase: vedabase.io

KAPITEL TRETTEN: Naturen, nyderen og bevidsthed

Bg 13.1-2 Arjuna sagde: O min kære Kṛṣṇa, jeg vil gerne vide, hvad prakṛti [naturen], puruṣa [nyderen], handlingsfeltet og feltets kender er, samt hvad viden og genstanden for viden er. Guddommens Højeste Personlighed svarede: Denne krop kaldes for handlingsfeltet, og den, der kender denne krop, kaldes for feltets kender, O Kuntīs søn.
Bg 13.3 O Bharatas efterkommer, du må forstå, at Jeg er også kenderen i alle kroppe, og at forstå denne krop og dens kender kaldes viden. Det er Min konklusion.
Bg 13.4 Lyt nu til Min kortfattede beskrivelse af dette handlingsfelt, og hvad det består af, hvilke forandringer det gennemgår, hvorfra det kommer, hvem handlingsfeltets kender er, og hvilken indflydelse han har.
Bg 13.5 Denne viden om handlingsfeltet og handlingernes kender beskrives af forskellige vismænd i forskellige vediske skrifter. Den bliver især fremført med al logik i Vedānta-sūtra i nøje overensstemmelse med årsag og virkning.
Bg 13.6-7 De fem store elementer, falsk ego, intelligens, det umanifesterede, de ti sanser og sindet, de fem sanseobjekter, begær, had, lykke, lidelse, den samlede helhed, livssymptomerne og overbevisninger – alle disse anses i korthed for at være handlingsfeltet og dets vekselvirkninger.
Bg 13.8-12 Ydmyghed; frihed fra stolthed; ikke-vold; tolerance; ligefremhed; at vende sig mod en ægte åndelig mester; renlighed; vedholdenhed; selvbeherskelse; forsagelse af sanseobjekterne; fravær af falsk ego; erkendelse af det dårlige i fødsel, død, alderdom og sygdom; utilknytning; frihed fra indvikling med børn, kone, hjem osv.; sindsligevægt under behagelige og ubehagelige omstændigheder; konstant og uforfalsket hengivenhed til Mig; at tilstræbe at leve på et tilbagetrukket sted; utilknytning til den generelle menneskemasse; forståelse af vigtigheden af selverkendelse; og filosofisk søgen efter den Absolutte Sandhed – alle disse erklærer Jeg for viden, og alt, der findes derudover, er uvidenhed.
Bg 13.13 Jeg skal nu forklare dig det, der kan vides, hvorved du vil smage det evige. Brahman, ånden, der er uden begyndelse og underlagt Mig, ligger uden for denne materielle verdens årsag og virkning.
Bg 13.14 Hans hænder og ben og Hans øjne, hoveder og ansigter er overalt, og Han har ører overalt. På denne måde eksisterer Oversjælen og gennemtrænger alt.
Bg 13.15 Oversjælen er den oprindelige kilde til alle sanser, men alligevel har Han ingen sanser. Selv om Han opretholder alle levende væsener, er Han utilknyttet. Han er hævet over naturens kvaliteter samtidig med, at Han behersker alle den materielle naturs kvaliteter.
Bg 13.16 Den Højeste Sandhed eksisterer både uden for og inden i alle levende væsener, de bevægelige såvel som de ubevægelige. Eftersom Han er subtil, er Han uden for de materielle sansers evne til at se eller forstå Ham. Skønt langt, langt borte er Han også tæt på alle.
Bg 13.17 Selv om Oversjælen synes at være delt blandt alle levende væsener, er Han aldrig delt. Han er situeret som én. Skønt Han er den, der opretholder alle levende væsener, må det forstås, at Han fortærer og udvikler alle.
Bg 13.18 Han er lyskilden i alt, der lyser. Han er uden for materiens mørke og umanifesteret. Han er viden, genstanden for viden og målet med viden. Han befinder Sig i alles hjerter.
Bg 13.19 Jeg har således givet en kortfattet beskrivelse af handlingsfeltet [kroppen], viden og det, der kan vides. Kun Mine hengivne kan forstå dette til fulde og dermed opnå Min natur.
Bg 13.20 Den materielle natur og de levende væsener skal forstås som værende uden begyndelse. Deres forvandlinger og de materielle kvaliteter er frembringelser af den materielle natur.
Bg 13.21 Naturen siges at være årsagen til alle materielle årsager og virkninger, hvorimod det levende væsen selv er årsag til de forskellige former for lidelse og nydelse i denne verden.
Bg 13.22 På denne måde følger det levende væsen livets gang i den materielle natur og nyder naturens tre kvaliteter. Dette skyldes hans omgang med den materielle natur. Således mødes han med godt og ondt i forskellige livsformer.
Bg 13.23 Og dog findes der i denne krop en anden, en transcendental nyder, der er Herren, den højeste ejer, der eksisterer som vidnet og den, der giver tilladelse, og som er kendt som Oversjælen.
Bg 13.24 Den, der forstår denne filosofi om den materielle natur, det levende væsen og vekselvirkningen mellem naturens kvaliteter, opnår med sikkerhed befrielse. Han fødes ikke her igen uanset sin nuværende situation.
Bg 13.25 Nogle erkender Oversjælen inde i sig selv via meditation, andre igennem udvikling af viden, og atter andre erkender Ham ved at arbejde uden frugtstræbende ønsker.
Bg 13.26 Så er der også dem, der, selv om de ikke er velbevandrede i åndelig viden, begynder at tilbede den Højeste Person efter at have hørt om Ham fra andre. På grund af deres tilbøjelighed til at lytte til autoriteter sætter de sig også ud over fødslen og dødens vej.
Bg 13.27 O du bedste blandt Bhārataer, du må forstå, at hvad du end ser eksistere, det være sig bevægeligt såvel som ubevægeligt, er det intet andet end en kombination af handlingsfeltet og handlingsfeltets kender.
Bg 13.28 Den, der ser Oversjælen ledsage den individuelle sjæl i alle kroppe, og som forstår, at hverken sjælen eller Oversjælen inde i det forgængelige legeme nogensinde forgår, ser faktisk.
Bg 13.29 Den, der ser Oversjælen i samme grad til stede overalt i alle levende væsener, trækker ikke sig selv ned med sit sind. Således nærmer han sig det transcendentale mål.
Bg 13.30 Den, der kan se, at alle handlinger gøres af kroppen, der er skabt af den materielle natur, og at selvet intet foretager sig, ser faktisk.
Bg 13.31 Når et forstandigt menneske ikke længere ser forskellige identiteter på grund af forskellige kroppe, og ser, hvordan levende væsener er udbredt overalt, når det til Brahman-erkendelsen.
Bg 13.32 De, der ser med evighedens øjne, kan se, at den uforgængelige sjæl er transcendental, evig og uden for naturens kvaliteter. På trods af kontakten med den materielle krop gør sjælen ingenting og indvikles heller ikke, O Arjuna.
Bg 13.33 På grund af sin subtile natur blander himlen sig ikke med noget, selv om den er altgennemtrængende. På samme måde blander sjælen, der ser med Brahmans syn, sig ikke med kroppen, selv om han befinder sig i kroppen.
Bg 13.34 Ligesom Solen alene oplyser hele dette univers, oplyser det levende væsen inden i kroppen hele kroppen med bevidsthed, O Bharatas efterkommer.
Bg 13.35 De, der med kundskabens øjne kan se forskellen på kroppen og kroppens kendere, og som også kan forstå vejen til befrielse fra fangenskabet i den materielle natur, opnår det højeste mål.