Bg. 12.15
Tekst
lokān nodvijate ca yaḥ
harṣāmarṣa-bhayodvegair
mukto yaḥ sa ca me priyaḥ
Synonyms
yasmāt — fra hvem; na — aldrig; udvijate — ophidses; lokaḥ — folk; lokāt — fra folk; na — aldrig; udvijate — forstyrres; ca — også; yaḥ — enhver, der; harṣa — fra lykke; amarṣa — lidelse; bhaya — frygt; udvegaiḥ — og bekymring; muktaḥ — befriet; yaḥ — enhver, som; saḥ — han; ca — også; me — af Mig; priyaḥ — højtelsket.
Translation
Den, der ikke forvolder andre besvær, som ikke lader sig forstyrre af nogen, og som er ligevægtig i både lykke og lidelse, frygt og bekymring, er Mig meget kær.
Purport
FORKLARING: Her beskrives yderligere et par af den hengivnes kvaliteter. En sådan hengiven er årsag til hverken vanskeligheder, bekymring, frygt eller utilfredshed for andre. Da en hengiven er venlig mod alle, handler han ikke på en sådan måde, at han giver andre anledning til uro eller ængstelse. Hvis andre på den anden side prøver at genere den hengivne, lader han sig ikke forstyrre af det. Det er ved Herrens nåde, at han er vant til ikke at lade sig forvirre af nogen form for ydre forstyrrelse. Fordi en hengiven er konstant optaget af Kṛṣṇa-bevidsthed og engageret i hengiven tjeneste, kan sådanne materielle omstændigheder i virkeligheden ikke røre ham. Normalt bliver en materialistisk person meget glad, når der er noget til hans sansetilfredsstillelse og til hans krop, men når han ser, at andre får noget til deres sansenydelse, og han ikke gør det, bliver han nedtrykt og misundelig. Når han går og venter på gengældelse fra en fjende, lever han i en tilstand af frygt, og når noget ikke vil lykkes for ham, bliver han modløs. En hengiven, der altid er transcendental til alle disse forstyrrelser, holder Kṛṣṇa meget af.